Andelshus til salg i naturskønne Kyndby Huse, 3630 Jægerspris.
Andelspris, inklusiv løsøre: 567.829 kr
Andelskrone-værdi: 447.950 kr
Forbedringer: 64.767 kr
Fradrag: 22.450 kr
Løsøre: 77.582 kr
Månedlig andelsudgift:
Andelsafgift: 5.167,06 kr
Fast varmebidrag: 1.161,00 kr
Tagfond: 270,15 kr
I alt: 6.598,21 kr
Huset er et "dobbelthus" (der deles en væg med naboen), beliggende i Frederikssund kommune, i en lille, landlig andelslandsby, omgivet af marker, skov og lige ned til Isefjorden.
Huset er i alt på ca 140 m2, i halvandet plan. I stueplan er der entré, toilet, vinkelstue, værelse/kontor, funktionelt og umoderne køkken, nedgang til tørt kælderrum, samt udgang til bryggers og bagindgang.
1. salen består af repos, ældre badeværelse med originalt terrazzogulv og badekar, to værelser - det første som gennenmgangsværelse.
Huset har siden 2021 fået ny el-tavle, renoveret halvtag over terrasse og renoveret gulv i stuen med slidstærkt (Junckers to-komponent) lak, samt installeret egen ladestander til el-bil (fra 2024, som kan medkødes som løsøre).
Huset bliver opvarmet af luft til vand varmepumpe (ejes og serviceres af boligforeningen) installeret i december 2024.
Huset ligger på en 775 m2 stor grund, op til læhegn - i første række til Isefjord.
Om sommeren er der grønne blade på træerne, solrig, sydvest-vendt have og om vinteren er der udsigt til solnedgang i fjorden. Således en særdeles afvekslende udsigt året rundt - naturen optræder lige udenfor vinduet.
Vil man selv ud og mærke vejret, er der, i fugleflugt, 150 m til vandkanten og ca 180 m via stisystem.
I haven er der en 18 m2 hytte (kan medkøbes som løsøre) med indlagt el, terrasse, udekøkkenbord med tilsluttet koldtvandshane og afløb til kloak, nymalet skur og, i forlængelse heraf, overdække til diverse maskiner. Derudover en del bærbuske, krydderurtebed og et smukt Hortensia-bed.
Der er tilladelse til husdyr, inklusiv hund, kat, høns og den slags (dog ikke hov- og klovdyr)
Log ind for at kontakte sælgeren og få adgang til kontaktoplysninger.
4.056 kr/m²