Lys og velindrettet 2-værelses lejlighed på 65 m²
Velkommen til denne fine og velholdte 2-værelses lejlighed på 65 m², som fremstår lys og indbydende. Lejligheden er samtidig en oplagt begynderlejlighed med en attraktiv og overkommelig husleje, som gør den særligt interessant for eksempelvis studerende, singler eller unge par.
Lejligheden byder på et pænt og rummeligt køkken med gode arbejdsforhold, herunder rigelig skabs- og bordplads. Badeværelset er af ældre dato, men fremstår pænt og funktionelt med en åben bruseniche.
Den store stue har et flot trægulv, et skønt lysindfald samt fransk altan, der giver en let og luftig fornemmelse. Fra den franske altan er der udsigt til ejendommens hyggelige og grønne gårdmiljø, hvor der er mulighed for at nyde solen og de rolige omgivelser ved det opstillede bord-bænkesæt. Soveværelset er ligeledes rummeligt med samme pæne trægulv og gode lysforhold.
Entréen er praktisk indrettet med indbyggede skabe, som giver gode opbevaringsmuligheder.
Øvrige forhold:
Husdyr:
Tilladelse til husdyr kan i visse tilfælde gives – kontakt os for nærmere oplysninger.
Parkering:
Lejemålet har ikke tilknyttet parkering, men der kan være mulighed for leje af garage efter venteliste.
El:
El afregnes direkte til forsyningsselskab.
Området
Lejligheden er beliggende i et attraktivt og roligt område med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Inden for gåafstand finder du indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlig transport samt grønne områder. Der er desuden nem adgang til caféer, restauranter og byliv.
Læs mere
Læs mindre
Log ind for at kontakte udlejeren og få adgang til kontaktoplysninger.
Depositum: 11.700 kr
Forudbetalt husleje: 3.900 kr
60 kr/m²